Lokation i Hareskoven

Vores base ligger i Hareskovby på første række lige ud til den smukke skov.

Det er meget let at komme til os om det er med tog eller bil. S-toget stopper 200 meter fra vores hoveddør på Hareskov st. og der er rig med parkeringsmulighder rund omkring vores skønne lokation. Vi ligger 20 min fra hovedbanegården om det er med tog eller bil.

På vores lokation kan vi tilbyde et stort udvalg af servicemuligheder. Du kan se alt det som vi har samlet i Hareskoven på listen her under:

  • MTB og Gravel udlejning
  • Hyggelig cafe, med baristakaffe, drikkevare og snacks
  • Udendørs og indendørs sidepladser
  • Butik med tøj, grej og cykler til salg
  • Værksted som har åben året rundt
  • Lokaler til leje af møder, events eller fest

Vores mission og ønske med Hareskoven er at byde alle velkommen, om man er på cykel, gåben, barnevogn, eller rulleskøjter, til et kort eller længere visit og vi er altid klar til at hjælpe det bedste vi kan.

Sporene i Hareskoven

I Hareskoven er der 22 km etablerede MTB-spor fordelt på 3 mindre runder som kan kombineres på kryds og tværs. Sporene fordeler sig over Store Hareskov, Lille Hareskov og Jonstrup Vang.

Alle 22 km er blå spor som svare til let, med små mindre afstikkere af 50-100 meters røde og sorter sektioner som kan tilvælges mens man følger det blå spor.

Sporet er 100% bygget af frivillige kræfter som er primært støttet af private donationer. Støt sporet på mobilepay; 53001

Ansatte

Christoffer Drøscher (Drøs)

“Jeg har, så længe jeg kan huske, jagtet oplevelser. Med mine forældre har jeg rejst meget og da jeg kunne stå på egne ben har jeg rejst endnu mere. Mine rejser har altid været kombineret med former for aktivitet, sport og adrenalin. Jeg er et produkt af mine rejseerfaringer.

Gennem min arbejdskarriere i eventbranchen har jeg altid startet på gulvet. Herefter arbejdet mig frem til at have det endelige overblik, ansvar og tage de store beslutninger som leder og virksomhedsejer. Min største succes er når organisationen trives og leverer. Jeg selv får det største kick ud af mine medarbejderes successer.

For mig har mountainbike altid været et ”oplevelses-redskab” og jeg har altid nydt hver en MTB-oplevelse. Nu da jeg er kommet dybere ind i denne fantastiske verden forsøger jeg hver dag at lærer noget nyt og suge til mig. Om det er mekanikeren der skruer, indkøberen der vurderer produkter eller instruktøren der laver øvelser. Jeg har en stejl læringskurve indenfor det praktiske, men jeg elsker og jeg er privilegeret af at have ekspert kollegaer omkring mig, der hver dag gør mig bedre.

Min vision for MTB-Tours er klar; Jeg vil skabe oplevelser for danskerne. Dele vores erfaringer for jeres fornøjelser. Jeg glæder mig til at byde jer velkommen”.

Simon Udsen Grandjean

Cand.scient Human Fysiologi

“Jeg har dedikeret en stor del af mit liv til at undervise, og særligt på mountainbike, med fokus på sjov, udvikling, og læring. Jeg har mange års erfaring med undervisning og har uddannet flere hundrede MTB-instruktører. Jeg nyder at lære fra mig og sikre at deltagerne får en suveræn oplevelse.

Det er vigtigt at sikkerheden er i top, og at alle kan få noget med uanset niveau. For mig er en mountainbike et fantastisk legetøj til at få smukke og unikke naturoplevelser, styrke kroppen og hjertet, få rykket nogle grænser og overkomme dem, og en unik mulighed for at få et sus i maven når man forcere forskellige features.

Jeg er cand. scient i human fysiologi, og har en stor viden om kroppen, træning og sundhed. Jeg gør mit ypperste for at skabe de rigtige rammer, og jeg ynder at dele ud af min viden og store passion inden for mountainbike.”

Jesper Aron Kjær

Idrætslærer, friluftsvejleder, klatretræner, MTB-instruktør og ski-instruktør

“Jeg har gennem mange år haft MTB som min store passion, MTB eventyret startede med XC men hurtigt udviklede sig til downhill. Gennem de senere år, har jeg undervist på bla. idræts institut, egen undervisningsvirksomhed, MTB tours samt udlandet.

Jeg elsker at undervise, specielt i det fri, hvor følelsen af frihed bliver forstærket. Vinden i håret, de tekniske udfordringer, terræn udfordringerne, adrenalinen, fordybelsen i naturen og de bredde smil. Når alt går op i en højere enhed, flow, specielt i fællesskab med andre er det en sand fornøjelse for mig. Mountainbike er et af de steder hvor jeg/vi kan have fart over feltet alene/sammen, men også søge stilheden og naturens hellende kraften. En perfekt MTB dag for mig, er en aktiv tur med fart overfeltet, udfordringer, naturoplevelse, for så at afslutte dagen med en stille stund i naturen og suge det hele til sig.

Gennem de sidste 5 år har jeg udelukkende beskæftiget mig med MTB, klatring, skiløb, bevægelse, mentaltræning og restitution, alt fra hold til personlige forløb. Jeg sætter pris på fællesskabet, men med plads til den enkelte, så vi kan udvikle os sammen.

Jeg er bla. uddannet projektleder, idrætslærer, friluftsvejleder, klatretræner, MTB instruktør og ski instruktør.”

Kontakt os i dag

Vi glæder os til at se dig i Hareskoven. Har du spørgsmål inden turen eller generelt er du altid velkommen til at ringe til os, skrive en mail eller bruge formularen.

 Besøg os i Hareskoven

MTB-Tours Hareskoven
Gammel Hareskovvej 321
3500 Værløse

Google maps

 Ring til os

Vi står klar til at tage en snak, både om events, undervisning og leje på 4432 0903

 Smid en email

Har du spørgsvmål eller andet på hjerte? Du kan altid sende os en email på [email protected]