MTB-spor med udfordringer og frisk natur

26 km spor med start ved
MTB-tours på Gammel Hareskovvej

Velkommen til det røde spor i Hareskovene

Naturstyrelsen har anlagt en 26 km lang MTB-rute, også kaldet ”det røde spor”, gennem Jonstrup Vang, Lille og Store Hareskov, Bøndernes Hegn, Frederiksdal Storskov (som er privat ejet) og Nørreskoven. MTB-ruten giver dig mulighed for at kombinere fysisk udfoldelse med en naturoplevelse i den smukke skov.

Vis hensyn når du cykler i skoven

  1. Sæt farten ned, når du møder andre skovgæster.
  2. Gør roligt og venligt opmærksom på, at du gerne vil forbi.
  3. Skræm ikke dyrene og værn om træer og planter.
  4. Det anbefales at køre på det officielle MTB-spor. Det er dog tilladt at køre på grusstier og andre stier. Undgå ridestier, skispor og den markerede gule vandrerute .
  5. I våde perioder bør steder med blødområder undgås.
  6. Kør ikke på fortidsminder (gravhøje, hulveje og sten-diger m.v.) – det er ulovligt.
  7. Smid ikke dit affald i skoven.

 

 Længde 26 km
Højdemeter total 280 meter
Singletrack 90%
Anslået køretid motionsrytter 2,5 - 4 timer
Anslået køretid eliterytter
1,5 - 2,5 time


Hent kort